Varm tændrør - missil tændning og bølger i alkoholen.

Error message

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in menu_set_active_trail() (line 2405 of /customers/1/5/4/truckpower.dk/httpd.www/drupal/includes/menu.inc).

Tid til en stor opdatering
Hjallerup blev lidt af en fuser for os efter at regnen aflyste 2500 kg..... det var ellers et fint stævne.

Vi fik godt nok lavet to test træk men vi var ikke tilfredse…. efterfølgende fandt vi årsagen…. en utæthed i indsugningens pakning gjorde at en af cylinderen fik for lidt metanol og derfor var blevet meget varm. Tændrøret var smeltet og vi gætter på det var grunden til at vi fik flere back fires under trækkene.

Vi monterede en føler på gearkassen til at registrer om koblingen glider og som vi mistænkte så har vi en del energi som går tabt i koblingen når motoren er under 2500 omdrejninger. Vi har i øjeblikket alt den vægt på koblingsarmene som der er plads til så vi have skaffet nogle andre eller få motoren længere op i omdrejninger for at få bedre bid i koblingen.

Vi har også monteret en trykføler på brændstof linjen for at få nogle data under trækket. Vi har et standard tryk ur på men det har vist sig at det var for langsom / dæmpet til at vi kan stole på det. Da vi kiggede på data´ene fra tryk føleren så viste det sig at brændstof trykket stod og svingede mellem 1,5 og 9 bar under trækket. Efter lidt fejlsøgning så viste det sig at vores overtryks ventil stod og vibrerede med en rimelig høj frekvens som vores normale tryk ur ikke kunne vise. Vi er i øjeblikket i gang med at ændre ventilen så det ikke er et problem mere.

Vores første bøsning til tændrørene var lavet af jern men pga. tegn på høj temperatur på tændrørs gevindet pga. dårlig varmeledning så har vi besluttet at skifte dem ud med en version der er lavet i alu.
Vores første forsøg viste dog et problem med en af bøsningerne idet det ene tændrør og tænd spolen blevet omdannet til et missil midt under trækket. Vi fandt tænd spolen i rimelig smadret tilstand men tændrøret er væk. Vi har lige nu taget topstykket af så vi kan svejse bøsningerne for at undgå dette problem i fremtiden.

Vi regner med at være klar til at køre i Gamst den 7. oktober.